7. Humle

7. Humle

Noget om smag og sexappeal

I dag vil vi ikke nøjes med at overleve. Vi vil også leve! Den dyriske smag styret af instinkt er rigtig god, når man skal overleve på savannen i en brutal, farlig og fjern fortids verden. I dag lever vi i en verden med overskud og naturens brutale dagsorden er erstattet af kulturens dagsorden. En dagsorden der signalerer velstand og rigdom.

Kunst er overskudssignalering. Uanset om vi er til Heavy Metal eller Bethoven, så er kunst en vigtig del i vores samfund. Stor kunst er overflødig spild af ressourcer set ud fra et rationelt synspunkt. Hvorfor fascineres vi så alligevel af stor kunst. Netop fordi kunst signalerer overskud. Et samfund uden kunst er et fattigt samfund. Et samfund rig på kunst signalerer velstand, overskud og er et attraktivt samfund. Kunst er fællesskabets sexappeal (se også Tor Nørretranders ”Det generøse menneske”).

Det er i dette lys vi skal forstå smag. Smag kan opdeles i to kategorier, skriver Stan Hieronymus (Hops side 182). På den ene side er smagen afledt af det dyriske instinkt og på den anden side af den menneskebetingede kulturudviklede smag. God smag i den verden vi lever i nu, signalerer overskud og sexappeal. Sød og fed masseproduceret fastfood mad er dårlig smag, som taler til det dyriske instinkt. Smag tilsat lidt af det bitre og noget af det syrlige signalerer det forførende og farlige. Det gælder også, når vi brygger øl eller andre liflige dråber i hjemmebryggeriet.

Humle bidrager med bitterhed og andre spændende smagsoplevelser, humle bliver gennemgået i denne tekst.

Humlens egenskaber

Humle er en staude med urteagtig vækstform. Den vokser kraftigt og bliver 6 til 8 meter lang i løbet af en sommer. Humulus lupulus er humlens latinske navn. Den har været anvendt i ølbrygning siden år 822. Før den tid tilsatte man en såkaldt gruit til øllet under urt-kogning. En gruit kan bestå af forskellige spændende og velsmagende krydderurter, fx. rosmarin, ingefær, mynte, salvie etc.

Humlen har tre egenskaber, der har betydning for øllet. For det første indeholder humlen stoffer, der beskytter øllet mod infektion og bakterier. IPA er et eksempel på, hvordan englænderne i gamle dage bryggede en kraftig humlet øl, den holdt til den lange sejlskibs-transport fra bryggeriet i England til de fjerne kolonier f. eks. Indien, deraf navnet Indian Pale Ale. I dag opbevarer vi øl i køleskabe og brygger øl på anlæg lavet i rustfast stål, hvor urenheder, bakterier og vildgær holdes nede på et absolut minimum.

Humlens smag er dens anden egenskab. Foruden at beskytte øllet, så bidrager humlen til øllets karakteristiske smag og duft. Øllets smag af humle er et must og er i dag dens primære opgave sammenlignet med humlens konserverende egenskab.

En sidste egenskab, der også bør nævnes, er humlens bidrag til at skabe øllets flotte og fine skum.

I dette afsnit om humle gennemgår vi humlens anatomi (bitterstoffer, olier og terpener), dens anvendelse, smag og duft samt til sidst noget om dyrkning af humle.

Humlens klassifikation jvnf. den linnæiske taksonomi : Rige : Plantae – planter; Række : Magnoliophyta – dækfrøede planter ; Klasse : Magnoliopsida – tokimbladede; Orden : Rosales – rosen-ordenen; Familie :Cannabaceae – hamp-familien; Slægt : Humulus – humle; Art : lupulus – .

Humlens anatomi

Humle forekommer som hun- og han-planter. I ølbygning er vi interesseret i hunplanterne. De modne humlekopper høstes på vores breddegrader i slutningen af september. Humlekoppen kalder vi humle-plantens blomster, den har en kogleagtig form. Omkring humlekoppens akse sidder bladene, de beskytter området omkring aksen, hvor humlens lupulin-kirtler sidder. De laver lupulin, en gullig substans indeholdende alfa- og beta-syre (op til 25%), essentielle olier (op til 4%) samt andre stoffer, der afgiver den karakteristiske bitre og aromatiske duft og smag, som er kendetegnende for humle.

Alfasyre og betasyre er humlens bitterstoffer. Alfasyre kaldes også humuloner og opdeles i tre undergrupper: humulon, cohumulon og adhumulon. Tilsvarende kaldes betasyre for lupuloner og opdeles i tre undergrupper: lupulon, colupulon og adlupulon.

Alfasyre fylder mest og har størst betydning for øllets bitterhed, derfor deklarerer de fleste humleproducenter humlens mængde af alfasyre-indhold i procenter af humlens tørstof. På producenternes hjemmesider kan man få flere oplysninger om betasyre-indhold, sammensætning af olier etc.

Der skelnes mellem bitterhumle, som typisk koger med i urten i 60 minutter og aromahumle, som koger med i de sidste 15 minutter af urtkogningen. En mild humle har en alfasyre på under 6% og en humle med meget bitterhed, kan have alfasyre på op til 15%.

Alfasyre i sig selv er ikke specielt bitter. Det er først når alfasyren udsættes for varme, at der forekommer en isomeringsproces, hvor alfasyre omsættes til iso-alfasyre. Under urtkogning udsættes humlen for 100 graders varme og op til 30% alfasyre omsættes til iso-alfasyre.

Isomer er en af to eller flere kemiske forbindelser, der har samme molekyleformel. Eksempel a-b-c er en isomer af a-c-b (isomer er beskrevet i afsnit Grundviden), de to molekyler har samme grundstofindhold, men forskellige struktur og opbygning. Når humle koges isomeriseres alfa-syre til iso-alfa-syre.

Iso-alfasyre bliver ni gange mere bitter end den oprindelige alfasyre og bliver til en række delkomponenter, som det fremgår af nedenstående skema:

Alfasyre

humulone (20..50%) cohumulone (20..50%) adhumulone (10..15%)

Isomeringsproces – opvarmer humle til 100 graders celsius i 30 til 120 minutter

Iso-alfasyre

cishumulone transhumulone ciscohumulone transcohumulone cisadhumulone transadhumulone

Trans-isomerer forringes hurtigere end cis-isomerer over tid. Cohumulone har en mere harsk / medicinsk smag og bidrager ikke til det flotte skum, så det giver mening at gå efter humle med lille mængde cohumulone.

Iso-alfasyre har egenskaber, som stabiliserer skum, forhindrer bakterier og bidrager til humlens bitterhed og aroma.

Alfa-syre-bitterhed påvirkes af, hvor lang tid humlen har været på lager, ved hvilken temperatur den er opbevaret, hvilken humlevarietet samt i hvilket omfang humlen har været i kontakt med ilt.

Betasyre bidrager til konservering og aroma, men gennemgår ikke en isomeingsproces. Under opvarmning oxideres beta-syre og bliver til en lang række forskellige stoffer, der har betydning for humlens smag og holdbarhed.

Jo mere humle jo bedre antiseptisk virkning. Bitterstofferne er også kendt som antioxidanter og bidrager således også til at konservere øllet. Det er primært iso-humulone, der hæmmer bakterievæksten i øl, grundet stoffets høje koncentration i opløsningen, der kan være op mod 60 mg/L.

Bitterhed fra humle er den primære kilde til øllets bitterhed, men også malt kan bidrage med brødagtig bitterhed.

Kilde: Designing Great Beers si. 83

Foruden alfa-syrens og beta-syrens karakteristiske bitterhed, så afgiver humlens essentielle olier en behagelig humlearoma og duft, som hovedsagelig kommer fra flygtige olier og udgør ca. 0,5 til 4,0 % af humlens tørmasse.

De vigtigste humleolier/terpener er :

– Terpener indgår i de essentielle olier og er brint- og kulstof-forbindelser, der findes i mange sammenhænge. De forekommer i planter og er hovedbestanddelen i harpiks samt i æteriske olier. Terpener er en vigtig del i humle og i humlens essentielle olier. Terpener er lidt besværlige 😉 De er meget flygtige og ikke særlig opløselige. De kan nemmest registreres, hvis humlen tilsættes til allersidst under urtkogning eller som tørhumling.

– Humulene (C₁₅H₂₄) forekommer i fyrretræ, appelsin, tobak, solsikkemarker, almindelig salvie, kulinarisk salvie, ginseng og i den karakteristiske aroma af cannabis. Humulene tilfører en jordagtig smag med krydrede noter af fyrretræ, balsam og urter. Findes eksempelvis i op til 40% i den engelske humlesort: EKG (East Kent Golding).

– Myrcene (C₁₀H₁₆) har en grøn, urteagtig og harpiksagtig aroma, ikke altid lige ønskværdig. Øl tørhumlet med amerikanske humlevarianter kan have en udpræget aroma af blomster, harpiks og grønne blade. Northern Brewer har op til 50%.

– Caryophyllene (C₁₅H₂₄) forekommer også i nellikeolie, Cannabis sativa og i rosmarin. Den bidrager med en smag af træ, sort peber og krydret aroma. Saaz og Mittelfrüher indeholder store mængder caryophyllene.

– Farnesene (C₁₅H₂₄) findes naturligt i forskellige sammenhænge, eksempelvis findes den på overfladen af æbler og andre frugter. Den bidrager med smagen fra grønne æbler, blomster aroma, citrus og sødme. Tettnanger og Spalt indeholder forholdsvis store mængder farnesene.

– Linalool (C₁₀H₁₈O) har en fremtrædende blomster aroma der minder om rose og lavendel samt bergamot. Der er også noter af citrus, træ, blomster og lavendel.

– Geraniol (C₁₀H₁₈O) indgår i rosenolie, palmarosa olie og citronella olie. Tilfører en rosenagtig, blomster og sødme aroma.

Desuden kan humle virke søvndyssende. Japanske undersøgelser viser, at humleolie (myrcene og humulene) virker afslappende.

I dag kan sammensætningen af syre, olier og andre duft- og smags-forbindelser bestemmes temmelig nøjagtigt. Alligevel kan der inderfor den enkelte humlesort være betydelig forskelle, afhængig af hvor humlen er dyrket. Forskelle der tilskrives forskel i jord og øvrige dyrkningsbetingelser.

Tilsæt humle til urten

Nu ved vi, hvordan humlen er sammensat, næste step er, hvordan tilsættes humlen til urten.

Malten frasepareres urten og temperaturen hæves til 100 grader. For at undgå DMS tages låget af gryden, så DMS-dampe fra urten kan slippe væk. DMS står for dimethylsulfid og giver en smag af kogte grønsager. DMS dannes fra aminosyren methionin når malten opvarmes mæskning.

Der er mange forskellige humlevarianter at vælge mellem. De traditionelle europæiske humler (Saaz, Goldings, Hallertau m.fl.) har en mere mild karakter, blomster og urter kendetegner smagen. De amerikanske humler har typisk højere alfa- og beta-syreindhold og ofte har de mere citrus og fyldige frugt-noter i smagen. New Zealand og Afrika udvikler også gode og spændende humlesorter.

Valg af humle afhænger af, hvilken øl der skal brygges. Saaz-humlen er en fast bestanddel i pilsner. De engelske øl-typer bruger ofte Goldings og E.K.G. (East Kent Goldings). De tyske øl-typer bruger eksempelvis Hersbrucker og Mittelfrüer. Amerikanske øl-typer bruger amerikansk humle. Men reglen for hvilken type humle, der bruges til en bestemt slags øl, er heldigvis ikke mere fast, end at der findes mange undtagelser.

Det er muligt at få humle i blade. Men humleproducenterne laver også et produkt, hvor humlen presses til piller, vi kalder dem pellets. Pellets fylder mindre end blade og opløses også nemmere i urten. Pellets laves i to klassifikationer:

– T90: humle-kogler males til pulver, der efterfølgende presses til piller.

– T45: humle-kogler males også til pulver, der efterfølgende presses til piller, men inden de bliver malet udsættes de for kulde (-30 grader celsius). Dermed fjernes en del cellulosemateriale, mængden af lupulinkirtler forøges, koncentration af olier og alfasyre bliver også højere og i sidste ende opnås lupulinberiget pellets. (se ”Hops” si. 133).

Det er også muligt enkelte steder at købe ekstrakt. Pellets er populært blandt mange hjemmebryggere. Og med mindre andet er nævnt i denne bog, så bruger jeg pellets. Kom humlen i en humlesok eller en hopspider, så kan humlen tages fra, når den har været i urten længe nok.

Overordnet opdeler vi humlen i to grupper:

– Bitterhumle, som er kogt med i urten i 30 til 90 minutter, isomeriseringsprocessen aktiveres og op til 30% af alfasyren omdannes til iso-alfasyre, som omtalt andet sted. Det er her de gode bitterstoffer dannes. Mængden af bitterhumle er forskellig afhængig af øltype og humletype.

– Aromahumle, som er kogt med i forholdsvis kort tid. Dvs. mindre end 15 minutter. Så reduceres isomering til et minimum og de gode aromatiske smagsnoter fra humleolierne bidrager til øllets smag.

Der findes mange forskellige typer humle med mange forskellige spændende typer aroma. Det betyder også, at der er udviklet metoder til i højere grad at kunne udtrække humlens gode aroma og i mindre grad dens bitterhed. I det følgende gennemgås metoder til udtræk af aroma:

– Flameout, humlen tilsættes umiddelbart efter urtkogning er stoppet og nedkøling er startet. Ideen er, at isomering og dermed dannelse af bitterhed holdes på et minimum. Samtidig med nedkøling trækker urten på humlen i 10 til 30 minutter, dog tages humlen fra, når temperaturen når 70 til 80 grader. Nedkøling fortsættes og urt overføres til fermentor. Humlens gode aroma fremhæves under flame out.

– Hopstand, urten nedkøles og når temperaturen er mellem 82 og 77 grader celsius tilsættes humlen. Det nøjagtige valg af temperatur er der lidt uenighed om. To hensyn trækker i hver sin retning. Humlen tilsættes ved en temperatur så lav som muligt for at få den gode aroma ud af humlen, men samtidig må temperaturen ikke være for lav, da risikoen for infektion øges. Jeg tilsætter humlen ved 79 grader og lader den trække i 20 minutter eller indtil temperaturen er faldet til 26 grader. De fleste anbefaler mellem 25 og 50 gram humle til 25 liter urt. Umiddelbart efter nedkøling overføres urt til fermentor.

– Whirlpool udføres på samme måde som hopstand, men urten recirkuleres samtidig med humletilsætning og nedkøling. Brewster har lavet en whirlpool-arm, som monteres på pumpen og cirkulerer urten. Grainfather har lavet en ”whirlpool and aeration paddle” som implementerer recirkulering af urten. Der findes helt sikkert opfindsomme hjemmebryggere, der selv har lavet en whirlpool-enhed, der også recirkulerer urten.

– Tørhumling, udføres efter primær gæring i starten af sekundær gæring. Humle kommes i en humlesok eller hopspider og sænkes ned i øllet og trækker i 1 til 5 døgn. Humlesok eller hopspider desinficeres inden brug. Jo køligere øllet er, des længere tid skal der tørhumles. Bemærk at der er flere humleolier i amerikansk humle sammenlignet med europæisk humle. Tilsæt mellem 100 og 200 gram humle afhængig af opskrift og humletype. Denne metode forøger også aroma oplevelsen.

Humle-test

Har du fået spændende humle af en god ven eller fundet vild humle fra en vandretur i naturen, så kan du bedømme smagen ved hjælp af en simpel humle-test, hvor smagning på humle sættes i system. Du laver en the på humlen, smager på humlen og vurderer til sidst dens muligheder.

En systematisk metode til at vurdere og bedømme humlens anvendelighed er at lave tre udtræk:

– udtræk_1 er 1,5 liter kogende vand, hvor du tilsætter 5 gram humle, lader det koge i 60 minutter.

– udtræk_3 er 1,5 liter kogende vand, hvor du slukker for varmekilden, tilsætter 5 gram humle og fjerner humlen efter ca. 20 minutter eller når temperaturen har ramt ca. 78 grader.

Nu har du tre sammenlignelige humler, en bitterhumle, en aromahumle og en aromahumle ved flameout. Herefter kan humlens bitterhed og aroma egenskaber vurderes. Lav også tre tilsvarende udtræk med en humle du kender og er fortrolig med, så har du et sammenligningsgrundlag til at bedømme den ny humle.

Billedtekst: bemærk den store farveforskel. Det er den samme humle, men tiden humlen har trukket er forskellig.

Noget om IBU og IBUs begrænsninger…..

IBU står for International Bitter Unit og er en måleenhed, mange bryggerier og håndbryggere anvender til at angive bitterhed i øl. IBU beregnes hovedsaglig på grundlag af mængden af alfa-syre i øllet.

IBU har dog et problem. Det er ikke en særlig nøjagtig måleenhed. Og det bliver ikke bedre af, at der er forskellige måder at beregne IBU på: IBU-Tinseth, IBU-Rager, IBU-Garetz og IBU-Daniels.

Hieronymus (Hops side 184) forklarer, at der forekommer problemer med at beregne IBU og nævner eksempelvis en øl fra Mikkeller, den skulle have over 1000 IBU. Men når øllet er sendt ind på laboratoriet, så viser det sig, at der ”kun” er 140 IBU i øllet, som i sig selv er ekstremt, men der er stadig langt til de 1000 IBU. Hieronymus nævner andre lignede eksempler. Dermed bliver IBU en måleenhed med temmelig stor elastik.

På trods af de nævnte begrænsninger er IBU en anerkendt måleenhed, der anvendes til at angive den omtrentlige mængde humlebitterhed i øllet. IBU måler hvor mange ppm iso-alfasyre, der er i øl eller hvor mange mg. iso-alfasyre der i en liter øl. Formlen for IBU er følgende:

IBU = (humlemængde x alfasyre% x udnyttelsesgrad) / (øl-mængde x gravity)

”humlemængde” måles i gram, jo mere humle des højere IBU-værdi.

”alfasyre%” angiver humleproducenterne i deklarationen for den enkelte type humle. Saaz humle med 3% alfasyre giver lavere IBU end citra humle med 12% alfasyre.

”udnyttelsesgrad” angives i procent og afspejler, hvor lang tid humlen har kogt med i urten. En humle, der har kogt med i mindre end 10 minutter har typisk en udnyttelsesgrad på 6 %, en humle der har kogt med i over en time har en udnyttelsesgrad på ca. 30% (Designing great Beers si. 80).

”volume” er øl-mængden i liter efter urtkogning.

”gravity” er korrektion for urtens vægtfylde. Jo højere gravity des mindre IBU.

Oversigt over udvalgt humle

Fra hjemmesiden www.hoplist.com er det muligt at få en mere detaljeret beskrivelse af næsten 300 humle-varieteter, se dette link: http://www.hopslist.com/ I listen nedenfor betyder A = aroma humle og B = bitter humle.

Humlens navn	Oprindelses-land	α-syre	β-syre	Humle- olier	Kan erstattes af …	Egenskaber
Admiral	UK	14,6	5.5	1.4	Chinook, Challenger, Centennial, Target	Tydelig bitter, appelsin-citrus og urte noter B
Amarillo ®	USA	9,5	6,5	1,7	Cascade, Centennial	Blomster, tropisk + Citrus, A
Cascade	USA	6,5	5,5	1,0	Amarillo, Centennial	Blomster, Citrus + Grape, A+B
Centemnial	USA	10,5	4,0	2,0	Amarillo, Cascade, Columbus	Blomster og Citrus, A+B
Chinook	USA	12,5	3,5	2,0	Columbus, Nugget, North. Brew., Target.	Krydret, fyrtræ og grapefrugt A+B
Citra ®	USA	12,5	3,8	2,2	Chinook, Centennial, Mosaic, Simcoe	Intens citrus, frugt, tropisk frugt A+B
Columbus	USA	16	4,8	3,0	Magnum, Chinook, North. Brewer, Nugget	Aromatisk og skarp A+B
East Kent G.	UK	5,5	2,3	0,6	Fuggle, First Gold	Blomster med lavendel, krydderi, honning og noter af timian A
Fuggle	UK	4.5	3.0	0,7	Styrian Golding, Willamette, Tettnanger	Mild, behagelig og humlet A
Golding	UK	5.0	2.5	0.7	Fuggle,	Mild, behagelig og fin humle. A
H. Mittelfr.	GER	3.5	4.0	0.9	Liberty, Ultra	Smag af blomster og urter. A
Hersbrucker	GER	3,5	5,0	0.9	Mt. Hood, Liberty	Blomster, frugt og krydderurt aroma, A
Liberty	USA	4,5	3.5	1.3	Hallertau, Mt. Hood	Mild og ren aroma med en smule urte karakter. A
Magnum	GER	13.0	5.0	2.1	Columbus, Nugget	Ren bitterhed. Jord, Blomster og Frugt. B
Mosaic ®	USA	12,5	3,5	1,2	Citra	Citrusolie, balsam fyr, blåbær, fersken og tropisk frugt samt mango karakter, A+B
Mt. Hood	USA	6.0	6.5	1.3	Crystal, Hersbrucker	Mild, urte karakter, A
North. Brew.	USA	9.0	4.0	1.6	Nugget, Chinook, Columbus, Perle	Middel-stærk, med vilde smagstoner A+B
Nugget	USA	12.0	5.0	2.2	Columbus, Chinook,	Tung og urteagtig A+B
Perle	GER	8.5	8.0	0,9	North. Brewer, Chinook	Moderat intens, humlet, frugt og en anele urteagtig A+B
Saaz	CZ	3,5	5,0	0,6	Centennial, Amarillo	Mild, behagelig humlenoter, krydret, urteagtig A
Simcoe ®	US	13,0	4,5	2,2	Summit	Citrus, grapefugt, ananas, urter A+B
Styrian Golding	AU+SLO	4,5	1,5	0,7	Fuggle, Willamette	Delikat, behagelig krydret A
Summit ™	USA	19	3.8	2.3	Columbus, Simcoe	Citrus B
Target	UK	10.5	5.2	2,1	Fuggle, Willamette	A+B
Tettnanger	GER	4.4	4,4	0.8	Hallertau, Fuggle, Saaz	Aromatisk humle, mild og let krydret/urteagtig A+B
Willamette	USA	5.0	3,5	1.2	Fuggle, Tettnanger, Styrian Golding	Mild, behagelig og lidt krydret, frugt, blomster og lidt jord A

Hvordan dyrkes humle?

Det er også muligt at dyrke sin egen humle. Selvom vi ligger lidt for langt mod nord, så er det muligt at dyrke humle i Danmark. Faktisk blev der dyrket humle på de fleste gårde på landet førhen. Dels brugte bønderne humlen ved fremstilling af øl på gården, men humle var også en kultur, som bønderne solgte til humle-opkøbere, der videresolgte humlen til bryggerierne i byerne. I dag findes forvildet humle på eng, i markskel og andre steder i naturen, hvor humlen har forvildet sig ud fra gårdene.

Humlen foretrækker næringsrig jord. Den begynder at spire i april, sidst i maj begynder det at gå stærkt, i maj og juni kan den gro op til 20 cm. på et døgn. Humleplanterne er enten hankøn eller hunkøn og det er hunplanterne, vi høster humlen fra. Skulle der dukke en han-plante op i din humlegård, så anbefales det at fjerne den. Hvis ikke den fjernes, vil den begynde at bestøve hunplanterne og høstudbytte samt humlekvalitet forringes.

I juli og august begynder planterne at blomstre. Hunblomsten danner karakteristiske humlekopper, som minder om en formindsket grankogle, dog med en meget mere løs og bladagtig struktur. Inde i hunblomsten kan man se en slags støv, det kaldes lupulin og udskilles fra lupulin-kirtler. Lupulin indeholder mange af de bitter- og aromastoffer, som har betydning for ølbrygning.

Indhold af bitterstoffer og aromastoffer afhænger af klima, dyrkningsmetode, lys, varme samt tilpas vand og næringsstoffer. Dyrkningssted har også stor betydning, Humlesorten Magnum fra Tyskland er en anden humle end Magnum dyrket i USA.

Har du bestemt dig for at dyrke humle derhjemme, så er her 10 gode råd til hjemmedyrket humle, inspireret fra bogen ”Hops” side 89 skrevet af Stan Hieronymus :

1) Humle skal have læ, sol og plads, men hvor meget plads? 3 kvm. plads pr. plante. Fx. mindst 1,2 mtr. mellem planterne og 2 mtr. mellem rækkerne og 5 til 8 mtr i højden.

2) Humlebæltet ligger mellem 30° og 52° breddegrad, der skal være 120 frostfrie dage, for at den kan blomstre og sætte modne humlekopper. I vintertiden, når humlen er i hvile, skal der være 6 til 8 uger med temperatur under 4 grader celsius. Med andre ord varme somre og kolde vintre. Danmark ligger godt nok i området 55 gr. til 58 gr. nordlig bredde, men vi dyrker alligevel humle. De lange lyse sommerdage, tæller på plussiden og bidrager til gode vækstbetingelser for humlen.

3) Humlens rodnet er rhizomer og adskiller sig fra rødder ved at have nodier og internodier. Til sammenligning er kartoflers og ingefærs rodnet også rhizomer. Rhizom kan bedst sammenlignes med en knold, der oftest har et underjordisk eller fladt krybende skudsystem, der gror som regel både rødder og bladbærende stængler ud fra et rhizom. Køb rhizomer fra planteskolen eller find en forhandler på nettet. Plant dem gerne op ad en sydvendt mur. Monter en kraftig snor eller wire, som humlen kan vokse op ad.

4) Forbered jorden, lav en god næringsrig og løs jord, så rødderne har et godt miljø at udvikle sig i. Jorden må ikke være for tør.

5) Plant rhizomerne, lav en forhøjning, som dræner jorden. Plant dem med godt en meters mellemrum.

6) Hold øje med rankerne og hjælp dem eventuelt med at gro op ad en pæl eller en kraftig snor. Humlen følger solens gang rundt om pælen.

7) Humleplantens rødder skal også have vand dog uden at drukne i vand.

8) Høst humlen. Humlekoppen slipper nemt, hvis den er klar til at høstes. Høst den inden den visner.

9) Forbered humleplanten på næste år. Fjern først ranken når den første nattefrost og humlen er gået i hvile.

10) Hunblomsterne sidder i kogleagtige stande (“humlekopper”), der er tæt besat med duftende lupulinkirtler. Mens hanblomsterne sidder som gulgrønne toppe i skudspidsen. Det er hunplanterne, vi skal bruge og hanplanterne skal luges væk. (”Hops” si. 89)

Høst fra midten af september og en måned frem. I løbet af august ændrer humlekopperne farve fra græsgrøn til gulgrøn. Tjek lupulin, er det veludviklet, så høst inden humlekoppen bliver overmoden. Forventeligt ydelse er 2 kg. færdigtørret humle pr. plante hos de professionelle i Tyskland, regn med det halve hos os i Danmark.

Humlen tørres samme dag som den høstes. Tørring udføres ved hjælp af varmeblæser og net, hvor humlen ligger på. Slut tørringsproces senest dagen efter. Gem den tørrede humle i plastposer, klem luften ud af posen og læg den i fryser. Nu har du din egen humle du kan tage frem af fryseren, når du skal bruge humle.

Afslutningsvis skal det bemærkes at humle anvendes hovedsagelig i øl, men kan også anvendes i mjød, cider og frugtvin.